Der er behov for et nyt Socialdemokratisk projekt
I Socialdemokratiet, Skive går vi nu i urafstemning for at vælge vores spidskandidat. Og jeg har sat
mit kandidatur til rådighed.
I Socialdemokratiet har vi altid været garant for at sikre velfærd, og det har altid været vores pligt,
at været drivkraften for forandring i samfundet. Vores mantra er; at den bedste motion for hjertet er
at bukke sig ned og løfte andre mennesker op. Der har aldrig været mere brug for frihed, lighed og
solidaritet end lige nu.
Og jeg syntes, at vi har givet alt for meget plads, givet køb på grundlæggende Socialdemokratiske
værdier. Tiden er inde til, at vi sætter en ny retning, som er klar og tydelig, og som lever op til vores
forpligtigelser!
For mig handler politik om værdier og om viljen til at skabe forandring. Jeg ser ingen ide i at løse
problemer, ved at gøre alting som vi plejer, for så går vi simpelthen i stå. Tiden er inde til den
ekstraordinære indsats. Tiden er inde til forandring og udvikling.
For velfærdssamfundet er under ombygning, og strukturerne er under pres. Der fødes færre børn og
der bliver færre hænder til at løfte vigtige velfærdsopgaver. Det kalder i den grad på forandring og
fornyelse, og det kalder på ansvarlige og nødvendige beslutninger.
For velfærd er ikke bare et fag. Velfærd er faglighed og velfærd er nødvendigt.
Det gode liv kommer af vækst og velfærd. Derfor skal vi sætte en stopklods i at velfærdsområderne
driver økonomisk kannibalisme på hinanden og samtidig være meget bevidste om; at vi intet er
uden et stærkt og vækstende erhvervsliv.
Jeg har høje ambitioner på vegne af kommunen – det er mit brændstof. Jeg vil tage et politisk
ansvar og tage et politisklederskab på mig. Jeg vil sætte en tydelig og forståelig retning – det er min
mission. Jeg vil sikre det gode liv for dem som allerede bor her i kommunen, for VI er kommunen.
Og jeg vil styrke rygraden for fremtidige generationer – det er min motivation.
Jeg vil stå i spidsen for at skabe et nyt Socialdemokratisk projekt.