Vores politik handler om værdier. Værdier som afgør, hvad vi finder er rigtigt, og hvad vi finder er forkert.
De ligger til grund for, hvad vi ønsker at ændre, og hvad vi ønsker at bevare.
I det lokalpolitiske arbejde vil vi arbejde med det menneskelige aspekt. Det vil sige, at vi altid vil vægte mennesket højt, før de økonomiske beslutninger træffes.
Det må absolut være de menneskelige værdier, som er udgangspunktet.
Ved økonomiske betragtninger vil vi se på fagligheden og opveje den mod de socialdemokratiske værdier, som udgør vores grundsyn.
Netop grundsynet er det, som viser den virkelige forskel på de politiske beslutninger, der træffes.
Det står Socialdemokratiet for:
- Vi vil altid være vores ansvar bevidst
- Vi vil altid kæmpe for, at der ikke sker forringelser i det danske velfærdssystem.
- Vi vil altid kæmpe for solidaritet og lighed i det danske samfund efter mottoet ”kun sammen er vi stærke”.