Nyt website og nyt domænenavn

www.socialdemokratiet-skive.dk

… er det nye domæne for hjemmesiden, der fremover præsenterer Socialdemokratiet i Skive Kommune.

Her giver vi dig et overblik over, hvilke politikere lokale socialdemokrater har valgt ind i Byrådet, Regionsrådet, Folketinget og Europarlamentet til at varetage vore interesser.

Samtidigt er det et overblik over, hvem der sidder i partiforeningens bestyrelse, og du kan også orientere dig om vores arbejdsprogram, samt læse, hvilke visioner vi har for udviklingen af Skive kommune.

Når vi kommer tættere på det kommende regions- og kommunalvalg i november 2021, vil alle vore kandidater til regions- og byråd blive præsenteret på hjemmesiden.

Vi byder dig naturligvis velkommen til at kigge nærmere på vores nye hjemmeside, så du kan få et bedre indtryk af, hvem vi er – vi håber, du vil lade dig inspirere til et medlemskab og aktivt at medvirke til, at det bliver de socialdemokratiske værdier, der vægter i det kommunalpolitiske arbejde.

venlig hilsen

Socialdemokratiet i Skive Kommune