Af Stine Esther Christensen, den 13. august 2021
Sæt skolerne fri
Alt for længe har vi i folkeskoleregi tilgodeset bureaukrati fremfor omsorg. Som socialdemokrat og uddannet folkeskolelærer kan jeg kun bakke fuldt ud op om forslaget: At sætte skolerne mere fri.
At være lærer er et af verdens fedeste jobs (syntes jeg) og der så mange dygtige lærere derude. Men lærerne skal ikke brænde ud, fordi de ikke har tid til at udføre deres kerneopgave: At løfte de fagligt udfordrede og udfordre de fagligt stærke i et trygt og motiverende klasserum.
”Den enkelte har aldrig med det andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” Hvis man som lærer, ikke har tid til at hjælpe den hånd der er lagt i sin, så går man hjem fra arbejde med ondt i maven. Det kan vi ikke byde nogen.
Og husk nu på, at lærerne er en væsentlig medspiller, når det handler om ambitionerne om, at vores børn får frihed til og mulighed for at forfølge deres drømme.
Giv tilliden tilbage til folkeskolen og dens lærere. Det fortjener de!