Fortid, facts og fremtid (2/3)
Et indlæg om skolepolitik i flere afsnit.
Afsnit 2 – fortid, nuværende periode.
Kommunalbestyrelsen igangsatte en storstilet og tydeligvis helt nødvendig strukturproces med hjælp fra et hyret konsulentfirma. Borgermøder blev afholdt flere steder i kommunen med deltagelse af mange interesserede borgere. Såkaldte referencegrupper med kommunalt ansatte henholdsvis frivillige bestyrelsesmedlemmer med flere blev nedsat, og mange møder afholdtes. Jeg havde selv æren af som bestyrelsesmedlem at repræsentere Ungdomsskolen-Skive. Fantastisk var det at opleve, at mange borgere med helt forskellige ståsteder og baggrunde ønskede at bidrage med denne (umiddelbart) borgerinddragende proces i et så vigtigt spørgsmål som vor fremadrettede skolestruktur – vore børns fremtid. Disse drøftelser havde i sagens natur den negative (men helt forståelige) konsekvens, at mange ansatte på vore skoler frygtede for deres arbejdsfremtid. I processens slutning og efter mange menneskers ofte helt frivillige og selvfinansierede deltagelse for en holdbar fremadrettet løsning skete det, jeg mangler ord til at beskrive – det, der ikke måtte ske.
Som set flere gange tidligere ”sivede” viden ud fra møder bag ”lukkede døre: Venstre ønskede ikke at lukke skoler.
Med et brag blev hele processen lukket ned.
Et ikke uvæsentligt beløb til processen – herunder betaling af konsulentfirmaet var spildt. Vigtige holdninger og vigtig viden fra det store arbejde blev ej anvendt. Og næst efter at vore politikere med Venstre i spidsen undlod at varetage den helt nødvendige optimering af vore børns dannelse, trivsel og læring var det særdeles uordentlige aspekt, at en lang række velmenende og interesserede borgere blev holdt for nar i en proces, der skulle have karakter af at være inddragende og inkluderende, men som viste sig at være en skueproces.
Et eksempel på dårligt politisk arbejde og ansvarsfraskrivelse i en helt misforstået anskuelse om at optimere egne (vurderede) interesser til valget den 18. november 2025, mener jeg.
Skuffelsen, kritikken og uforstående borgere tvang politikerne til forhandlingsbordet.
Resultatet blev en ”tynd omgang” for at anvende det mest høflige udtryk, jeg kan komme på! Nogle partier og lister ønskede ikke at deltage i den tynde omgang. Socialdemokratiet, hvori jeg indmeldtes i februar 2023, valgte meget fornuftigt at bidrage til en aftale efter talemåden ”Det muliges kunst”, hvilket var, at den samlede økonomi på skoleområdet ikke blev svækket yderligere som følge af et dalende antal børn, og at politikerne ”skulle se på” en skole, hvis skolens samlede elevtal rundede 45 elever i nedadgående retning. Dette kan man (- som jeg) have en holdning til; jeg synes, at et (stort) parti til enhver tid skal deltage i forhandlinger for at opnå det bedst mulige – eller måske undgå det værst tænkelige. Og i dag ved jeg, at det var denne tilgang, som Socialdemokratiet gik til forhandlingerne med.
”Pulsåreblødningen” er standset – for nu.
Den manglende politiske indsats har uden enhver tvivl skabt et samlet skolevæsen med en trængt økonomi til direkte ulempe for vore børn og unge.
Dette vil jeg berette om i et kommende afsnit, inden emnet afsluttes med mit syn på nødvendig fremadrettet politisk handling.
Bedste hilsner til alle.
Peter Hahn,
Kandidat til KV25 for Socialdemokratiet,
Majsvænget 25,
7870 Roslev.